I 2001 modtog jeg et
rejselegat fra Ribe Amts Kunstudvalg, og tog 2 mdr. til
Nicaragua og Costa Rica, bl.a. for at besøge
miskitoindianerne i Nicaragua. Opholdet her var så
inspirerende, at jeg vendte tibage i marts 2003 for at
få mere tid til at male.
Landsbyen Alamikangban med 1000 beboere ligger ved
Prinzapolkafloden i det nordøstlige Nicaragua
på grænsen mellem fyrresavanne og
lavlandsregnskov. Via en svært passabel vej er byen
indfaldsport til miskitoland, med de muligheder og
konflikter dette indebærer. Miskitoerne er et klemt
folk, deres traditionelle fælleseje af jorden er i
konflik med moderne individuelle jordrettigheder og ret
til udnyttelse af ressourcer, og deres eget sprog og
anderledes kultur fører let til marginalisering i
forhold til den spansktalende majoritet i Nicaragua
(læs mere på
www.prinzapolka.dk).